Aalborg Universitets afhandling kredser om at selve årsagen til at frekvenspåvirkning kan få kalk i vand til at skifte udfældning fra calcit til aragonit er svær at forklare med den videnskab og de metoder vi kender til i dag. Der bruges altså mange sider på at afdække hvilke metoder, som ikke kan bruges til at måle effekten. Udover det kommes der frem til 2 væsentlige konklusioner:
- Når Kalkknuseren er tændt udfælder kalk som aragonit, som har større opløselighed. Aragonit sætter sig ikke fast på overflader, men dette er ikke undersøgt nærmere.
- Effekten går hele vejen igennem ledningsnettet til forbrugeren, selv hvis påvirkningen sker hos et vandværk.
Nedenfor er rapportens konklusioner citeret. Den fulde rapport fra AAU kan læses her, og sammen med analysen fra Jørgen Blandfort, der har været med til at bygge mange af Danmarks vandværker, får man en god nuanceret forståelse af forskningen på området.
Ønskes der yderligere forklaring uddybning er vi altid klar på en snak. Bare skriv en mail til info@amtech.dk.
Følgende konklusioner blev draget fra undersøgelsen:
- Mekanismer bag AMTech behandlingen er uklar. Undersøgelser blev udført udelukkende med fokus på virkningen, mens fysiske modeller bag opfindelsen blev ignoreret. Der findes næsten ingen litteratur omkring fysisk påvirkning af hårdt vand.
- Partikler dannet som følge af AMTech behandlingen var større en UBHL partikler. De opnåede værdier for partikelstørrelse viste, at DLS er ikke helt egnet til formålet.
- En stor del af de anvendte analysemetoder (pH, ledningsevne, koncentrationer, turbiditet, induktionstider) viste signifikante forskelle mellem BEHL og UBHL prøver. De almindelige drikkevandsanalyser kan ikke bruges til undersøgelser af Kalkknuseren.
- Undersøgelser af Zetapotentiale viste ingen interessante tendenser. Forskelle mellem prøver bar ingen statistisk signifikans. Zetaværdier ændrede sig som funktion af tiden, hvilket tyder på at opnåelse af en ligevægt for kalkpartiklerne kræver tid.
- Kalkknuseren ser ikke ud til at fremme den homogene kimdannelse og udfældning af kalkpartikler i en opløsning. Dette blev vist ved gentagne undersøgelser. Undtagelsen ville være tilfælde hvor partiklerne er mindre end 0.45μm, hvilket er usandsynligt, men kan ikke udelukkes.
- Gentagne analyser har vist, at når Kalkknuseren anvendes findes CaCO3 i form aragonit frem for calcit. Under alle omstændigheder udgør CaCO3 kun en lille del af de filtrerede prøver, så analysen er behæftet med usikkerhed.
- Konsekvenser for tilstedeværelse af CaCO3 i form af aragonit kan ikke forudsiges på baggrund af de nuværende undersøgelser, som fokuserer på de direkte effekter af behandlingen.
- Sammensætningen af prøverne er den samme uanset om prøverne blev indsamlet på vandværker eller hos forbrugere. Dette tyder på, at behandlingens virkning holder igennem ledningsnettet.
- Konklusionerne kunne fortolkes med at behandlingen påvirker en lille del af kalken der findes i vandet. Denne del udfælder som aragonit i filtreringsprøver. Effekten af behandlingen er den samme på vandværker som hos forbrugere, fordi den del af kalken der udfældes på vandværket fortsætter uforstyrret igennem ledningsnettet.
- Aragonit har et højere opløselighedsprodukt end calcit, hvilket ved f. eks. 25°C vil holde 33% mere kalk i opløsning. Derfor kan en del af anordningens virkning sandsynligvis tilskrives denne faktor.